Et godt gensyn
Møde med skolekammerater fra 1.-5. kl. og fra 1.-4. mellem, Strandmarksskolen 5. nov. 2015
Af Alice Rohr
Gensynet med gamle klassekammerater fra under- og mellemskolen, indfriede alle mine forventninger.
Også selv om jeg ikke fik snakket rigtigt med alle. Men sådan er det altid med fester.
Og sådan var skoletiden også. Vi kendte ikke hinanden, selv vi, der har gået sammen fra 1. klasse. Drenge og piger sås ikke privat. Så jeg lærte faktisk først Egon og Rolf at kende (lidt), da jeg læste deres CV. Og således også med resten af drengene og nogle få af pigerne fra mellemskolen, som jeg heller aldrig var hjemme hos. Men jeg er på vores gamle skoles vegne lidt stolt af, hvordan hver enkelt har klaret livet under højst forskellige vilkår. Vi er også fra en årgang, hvor ordet dagpenge og kontanthjælp var fremmedord.
Egentlig var jeg lidt skuffet over, at vi skulle bruge en hel time på at se skolen, fordi jeg var så opsat på at træffe de enkelte. Men også det blev en uventet god oplevelse. Ikke bare havde Strandmarksskolen bevaret sit lidt storladne og dog åbne udtryk. Den stod som et urokkeligt bevis på, at godt byggehåndværk klarer sig. Rart, ikke at skulle stå og ynkes over forfald og misligholdelse, som man ofte gør, når man kommer på mange af nutidens skoler.
Rent ud bevægende var det at være i læse-, tegne-, fysik- og sangsalen (der dog nu var blevet billardstue), hvor jeg har haft så mange gode oplevelser, men også at se en næsten uforandret gymnastiksal (hvor mine succes'er var til at overse) og biologirummet.
Selvfølgelig var der ændret - lokalerne bruges jo også nu til andre formål, men rummene vakte adskillige minder til live hos alle. Højst forskellige minder, skulle det vise sig. Hvad der havde været stort, muntert, ydmygende eller sørgeligt for den ene, var husket helt omvendt eller totalt glemt hos den anden. Også erindringen om lærerne og deres egenskaber og evner som pædagoger. Den enes yndlingslærer var den andens tyran o.s.v. Og jeg, der bilder mig ind at have en rimelig god hukommelse, fandt ud af, at der var lærere, der helt var slettet på min husketavle.
Overraskende var det også, at så få af jer kan huske skolesangen, som jeg har haft i hovedet, indtil da jeg for nogle år siden skrev den ned. Det var, da jeg, ved gensyn med de to eneste skolebilleder jeg ejer, pludselig fandt ud af, at jeg ikke kunne huske mere end halvdelen af navnene.
Det håber jeg til gengæld ikke sker for os, der mødtes denne lidt gråvåde novemberdag på skolen og som efterfølgende havde nogle rigtig fine timer sammen. Behageligt fri for kunstig sentimentalitet eller 'klasseskel'.
Jeg håber oprigtigt, at Sørens initiativ med at oprette en hjemmeside for os vil kunne opretholde den gode stemning og fornemmelse af sammenhold, så vi fortsat kan få glæde af hinanden, også selv om vi næppe – med de geografiske afstande der er imellem os - kommer til at sidde lårene af hinanden.
Så stor tak til alle – også til jer, der ikke kunne være med, men som alligevel havde delagtiggjort os i jeres liv.
Glæder mig til vi ses igen – enten på Sørens hjemmeside eller i levende live.
I skal alle vide, at I er hjertelig velkomne til at kigge ind til en kop kaffe eller et glas på verandaen, hvis I kommer til Helsingør. Jeg skal også gerne give jer en guided tur i denne lille, men historisk interessante by.
Og mig morer det lidt, at frk. Beknes, der skrev Strandmarkssangen, netop brugte melodien fra 'Der gynger en ø – inkl. omkvædet 'med Kronborg om styrbord igen.' Og da jeg er født i Espergærde, er ringen sluttet.
V
PÅ GENSYN! + citat fra poesibogen: L E V
L